Bogen er udgivet i 1941. Fint indbundet i kunstigt læder og med sjove illustrationer af forfatteren selv. Fra dengang en mand var en mand og så videre...men ret humoristisk fortalt. Spændende rejsebeskrivelser fra verdens brændpunkter i fra omkring 1. verdenskrig til slutningen af 1930'erne - Berlin under inflationen, Spanien under Borgerkrigen... En næsten Münchausen-agtig fortælling, han oplever alt fra bohemelivet i Paris i de brølende tyvere som varietékunstner til livet som globetrotter på tropiske øer - der hvor der endnu i 1930'erne var hvide pletter på verdenskortet. Beskrivelser af livet som hjemløs, beskrivelse af seriøs sult.
Interessant som historisk dokument, for den fortæller ud over interessante beskrivelser fra rundt om i verden for mere end 60 år siden, også noget om, hvordan man nu engang tænkte dengang om f. eks. kvinder og "negre". Se bare følgende herlige formulering: "Den, der ikke har Kendskab til maritime Forhold ved ikke, ved ikke, hvad det betyder, men det er nogenlunde det samme, som hvis en Neger blev forfremmet til hvid Mand i det daglige Liv" Det handler om, at forfatteren som 16-årig sømand (omkring 1920) bliver forfremmet fra messedreng (skibets lavest rangerende) til en slags matroslærling. Det er en person med eventyrlyst og interesse for fremmede lande, der skriver dette. Sådan tænkte man vist bare dengang. Og forfatteren er klart temmelig moderne i sit syn på både kvinder og "negre", der er ikke noget der.
Der er en samtidig beretning om flyvefeberen og dens forsvinden: Da Lindbergh havde foretaget den første non-stop solo over Atlanten, blev han hyldet som helt. De næste par stykker, der gjorde det samme, klappede man lidt ad, og så glemte man det. Når man så i 1940 af og til læser i avisen, at Clipperen er landet velbeholdent ved Azorerne, så springer man det bare over. Men det har jo en masse at gøre med, at den tekniske udvikling mellem 1927 og 1940 var stor.
Hvorfor hedder Salomonøerne Salomonøerne? Fordi spanieren Mandano, der fandt dem i 1606, ville kolonisere dem, og behøvede en masse europæere til det. Derfor lod han et brev sende hjem om, at han havde fundet Kong Salomons Miner, og at de var fulde af guld, og at alle der kom derud frit kunne tage alt det, de ville. Men det var et svindelnummer, for de relativt få, der kom, fandt ingen miner, men derimod en masse ukendte sygdomme, der slog de fleste af dem ihjel. Da man flere århundrede senere skulle fremstille et officielt verdensomspændende søkort ud fra alle mulige logbøger og andre dokumenter fra tidligere tiders sørejser, var materialet fra Mandanos eventyr det eneste, der fandtes, og derfor kom øerne officielt til at hedde Salomonøerne.

En bog, jeg har fået af Majosim og Tutmarie, fordi den skulle være ret underholdende, så den glæder jeg mog til at se nærmere på...